FORSIDEOM FORENINGENMEDLEMMERARRANGEMENTERLINKSKONTAKT

Udtalelser fra Erhvervslivet...

 


Anders Riber
- Varehuschef Bilka Lavprisvarehus

Med mit engagement i Slagelse Erhvervsforening og Markedsføringsudvalget er jeg med til at skabe et bedre erhvervsmiljø i byen. Erhvervsforeningen skaber vækst til Slagelse, hvilket er med til at styrke erhvervslivet og dermed skabe vækst for Bilka. Derfor er de resourcer, jeg lægger i foreningen, givet godt ud.


Lone Jacobsen og Lizette Jacobsen
– Indehavere af Fru Jacobsen

At være medlem af Slagelse Erhvervsforening er for os en god måde at holde os ajour på, for eksempel med hensyn til arrangementer og fælles åbningstider. Det er også en mulighed for at få kontakt til de øvrige detailhandlere og derigennem udveksle ideer. Erhvervsforeningen fungerer som en god sparringspartner, hvor der er mulighed for at finde fælles fodslag og være en aktiv del af byens udvikling.

Erik Schultz
- Filialdirektør Danske Bank Slagelse

Danske Bank har været medlem af Slagelse Erhvervsforening i mange år, fordi vi er en aktiv medspiller og samarbejdspartner i Slagelses erhvervs- og byliv. Vi ønsker på denne måde at støtte de aktiviteter der iværksættes for at udvikle og sikre erhvervsklimaet og dermed skabe øget vækst og flere arbejdspladser i vores dejlige kommune. Jeg vil derfor også opfordre til at virksomhederne bruger os som sparringspartnere - da det er dem vi repræsenterer.

Hans Jørgensen
- Indehaver Alt i El

At jeg har valgt at være med i Slagelse Erhvervsforening, skyldes blandt andet, at jeg har en stor del af mine kunder i Slagelse, og derfor ønsker at være med til at præge erhvervsmiljøet i byen. Derudover er det er en forening, der favner bredt og også tilgodeser håndværkernes interesser, hvis vi deltager aktivt. Konstruktionen med erhvervsforeningerne i Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj, mener jeg giver et stærkt fundament for medindflydelse og udvikling. Vi koncentrerer os om det lokale, mens Erhvervsrådet arbejder med det politiske.
S I D S T E    N Y T
19-09-2011 - Citykorps i Slagelse - Når man færdes i Slagelse Bymidte kan man møde nogle mennesker i gule veste - med teksten ”Viden-Værdi-Vækst” på ryggen - i færd med at rydde op, eller hjælpe til foran butikkerne.
Læs mere
12-12-2010 - Tænk lokalt - handel lokalt Læs indlæg her.
Læs mere